En skillelinje for folkekirken?

I den seneste tid har der været en del debat på kristeligt dagblads hjemmeside om hvorvidt der er flere veje til frelse, hvis man forstår kristendom ret. Bølgerne har i den grad gået højt, og det synes at dette spørgsmål virkelig er definerende for hvilken kirke folkekirken skal være i fremtiden. Derfor ville jeg også gøre mit indspark i debatten, selvom jeg tvivler på at det jeg siger ikke allerede er sagt.

Interessant nok havde jeg lejlighed til at spørge en folkekirkepræst spørgsmålet på gymnasiet til et religionsarrangement. Her svarede præsten, at hun mente at Kjeld Holm (den mest centrale person i debatten, biskop i Århus) var blevet misforstået, og som hun forstod ham, var han ikke tilhænger af at alle religioner er lige sande. Dette ville jeg undersøge, så her er et Kjeld Holm citat fra debatten:

"Jeg udelukker ikke, at mennesker af anden religiøs opfattelse end kristendommen kan finde den Gud, vi møder gennem Kristus. Jeg har mødt både muslimer og buddhister, som har været ualmindeligt spændende og sympatiske at tale med, og det er bestemt muligt, at de har fundet den samme Gud gennem deres tro."

Måske har jeg misforstået noget, men for mig at se fremgår det tydeligt heraf, at det er modstrid med Johannesevangeliet 14:6

"Jesus sagde til ham: "Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig"."

Jeg vil her fremlægge to kommentarer til det folkekirkepræsten jeg snakkede med og Kjeld Holm har givet udtryk for (i hvertfald som det fremgår af citatet).

Det ene punkt fremstod da jeg talte med præsten og spurgte ind til, hvordan hun ville forene Kjeld Holms synspunkt og joh 14:6. Til det sagde hun noget i retning af, at hun selvfølgelig mener at Jesus er frelser, men vi skal passe på med at sige vi har sandheden, fordi det har ført til forfærdelige ting i middelalderen. For mig at virkede det som hun ikke forstod at de ting hun sagde enten var selvmodsigende eller udvanding af kristendom. Hvis hun mente at Jesus virkelig frelser troende fra Guds kommende dom over synd hvis konsekvens er død (helvede), så siger hun at hun har sandheden, hvilket er hvad hun benægter i anden del af sætningen. Omvendt hvis hun mente at Jesus er en god moralsk lærer, som så at sige frelser os fra at have en dårlig livsstil osv. så udvander hun kravet om mission og evangelisering hvis andre religioner end kristendom fører til himmelen. Jo kristendommen kunne i så fald 'frelse' folk fra umoralske liv, men det kan alle mulige andre også f.eks. familien, socialrådgiveren, psykologen osv. Kristendommen er ligegyldig i så fald, højest en blandt mange udbyderer af livsstilsændring. Jeg vil derfor gerne udfordrer læsere af denne blog til at give deres bud på hvordan joh 14:6 og universalismen forenes.

Det andet punkt er, at det ligner at Kjeld Holm i hans argumentation for at folk kan møde Gud andre steder end gennem Kristus, indrager det irrelevante punkt, at nogle buddhister og muslimer er sympatiske mennesker. Hvorvidt om personer er sympatiske eller ej har ikke noget at gøre med om de har ret eller ej.
Hvis Folkekirken skal have noget at skulle have sagt i dag, så kan Folkekirken ikke gå på kompromis med sandheden om hvordan mennesker bliver forliget med Gud. I stedet for at tale samfundet efter munden med en pluralistisk forståelse af sandhed skulle Folkekirken genopfinde sig selv gennem en fornyet iver i præsentationen af evangeliet, som er kirkens berettigelse.